Bag om København

Enkekejserinden: fra Rusland til Danmark -- og tilbage igen

(Dagmar del 2)

"Hvis man havde lyttet til hendes råd, kunne Rusland være sparet for meget lidelse." (Britisk ambassadør i Rusland.)

Dagmars søn bliver Zar i en urolig tid - og han er ikke god til. Han forsøger at styre med jernhånd, men oprøret lurer.

Efterhånden lytter han mere til den selvbestaltede prædikant Rasputin end til sin mor. Og stiler direkte mod tragedien.

Som hun senere konkluderer:

"Man har for længe leget med ilden uden at ville åbne sine øjne og ører for at se eller forstå, at man selv hjalp til oprør!"

Den danske gesandt i Sankt Petersborg advarer i et telegram hjem til København:
"Mener det er min pligt at meddele, at kejserfamiliens liv mere og mere er truet. Enkekejserinden, hendes to døtre og svigersøn befinder sig under de forfærdeligste forhold, fuldstændig prisgivet omsværmende matrosbanders vilkårlighed."

Efter en tur over Krim, flygter Dagmar tilbage til sit fødeland.

Skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Ekstra speak: Naja Mottelson

Her finder du en litteraturliste.

Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

85

Fra københavnsk prinsesse til russisk zarina

(Dagmar del 1)

Farvel, prinsesse Dagmar, du går til storhed og glans
En kejserkrone gror der udi din brudekrans;
Gud lade sit solskin lyse i dig og dit nye hjem,
Da bliver til perle hver tåre, som skilsmissen nu kalder frem!

Sådan skriver HC. Andersen dagen før den danske prinsesse Dagmar forlader København, for at mødes med sin kommende ægtemand i Sankt Petersborg.

Dagmar vokser op i Det Gule Palæ i Amaliegade som datter af Christian, en fattig fyrste fra den glücksburgske linje af den danske kongeslægt Oldenburg.
Men da Frederik den 7. ikke får børn, opgraderes Christian til tronfølger. Og Dagmar bliver pludselig et vigtig kort i en kabale af taktiske giftermål og politiske alliancer.

Hun ender i Rusland i en tid med stor politisk uro – og en lurende revolution.

Skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Ekstra speak: Naja Mottelson

Her finder du en litteraturliste.

Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

84

Opportunisterne - Besættelsen som forretningsmodel

Nazityskland udnytter dygtigt filmmediet til propaganda – og den tyske filmindustri renses for jøder.

Men det forhindrer ikke danske filmfolk i at indgå tætte samhandelsaftaler og i et gå på kompromis og ”ofre sine egne”.

Jeg vil naturligvis stadig i de film, der hører under mig, ikke benytte mig af skuespillere, der på én eller anden måde beskæftiger sig tyskfjendtligt eller er ikke-arier. Desværre måtte jeg i min sidste film – Afsporet – der er den samlede danske presse blev betegnet som den bedste danske film, der endnu er fremstillet, benytte en ikke-arisk skuespillerinde – Illona Wieselmann, da jeg ellers ikke kunne få manuskriptet. (Henning Karmark/ASA)

Også Nordisk Film står i et moralsk vadested. Det kan bedst betale sig økonomisk at tækkes tyskerne. De forsøger at f.eks. at skaffe sig monopol på at udleje tyske film – og da det ikke lykkes – står de i stedet bag en nazistisk ugerevy – og lader en velhavende tysk parfumefabrikant OG nazist bosat i Danmark – overtage direktørposten.

Skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Her finder du en litteraturliste.

Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

83

Den hemmelige samling 1940-45

Gæstevært: Naja Mottelson

En sen nattetime i 1944 ringer dørklokken hos en hr. bibliotekar Albert Fabritius. Hvad laver den tyske besættelsesmagt midt om natten, på dørtrinnet hos en proper og respektabel bibliotekar?  

Og hvad er det for nogle pakker, de har modtaget i pligtafleveringen på vor nations fornemste hukommelsesinstitution? 

Her beretter vi den glemte historie om en hemmelig samling, opbygget i smug af en række uhyre uventede modstandsfolk, om en skjult underverden af trykkerier, skribenter og læsere; om de historier, den fremstillede – og hvorfor visse af dem chokerer, når man læser dem i dag.

Skrevet og fortalt af Naja Mottelson

Stemmer til låns: Claus Vittus, Jakob Kjær og Berit Freyheit

Klip og lyddesign: Berit Freyheit

Her finder du en litteraturliste.

Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Særudgave. Danmarks store videnskabsmænd og -kvinder i det 20. århundrede (samtale)

Samtale i arrangementsrækken ’Bag om historien’

Fra programmet:

HISTORIEN TIL FORHANDLING

Historien er til forhandling, når vi gennem ny litteratur sætter spot på Danmarks store videnskabsmænd og -kvinder i det 20. århundrede.

Eksempelvis Niels Bohrs forskning, som lagde grundlaget for udviklingen af atombomben, August Krogh som bragte konceptet om insulin til Danmark og Inge Lehmann, der opdagede jordens kerne.

Men hvem var disse enestående personer set i historiens lys og hvad kæmpede de med som mennesker og forskere? Kan vi igennem ny litteratur, revurdere vores forståelse af menneskerne, forskningen og hvordan de var med til at ændre den verden vi kender i dag?

MØD PANELET / Østerbro Bibliotek

Dorthe Chakravarty er aftenens moderator. Hun er historiker, journalist, forfatter og formidler af historiske emner på det tidligere P1 program 'Alle Tiders Historie'.

Charlotte Koldbye er videnskabsjournalist og forfatter. Hun har senest udgivet bogen ' Niels Bohr – Det Beskedne Geni' der fortæller historien om Danmarks store astrofysiker.

Lotte Kaa Andersen er skribent og forfatter. Senest har hun skrevet romanen 'Den Inderste Kerne' der handler om Danmarks glemte videnskabskvinde Inge Lehmann.

Hanne Sindbæk er journalist og forfatter. Hun har i 2022 udgivet biografien 'August og Marie', som handler om forskerparret August og Marie Krogh.

Klippet sammen af Berit Freyheit

Den skindøde teenager - 1798

“Det eneste, jeg ønsker for min egen begravelse, er ikke at blive begravet i live.”
(Philip Stanhope, engelsk jarl, i 1769)

I 1700-1800- tallet frygter man at blive levende begravet – om det er en reel eller imaginær frygt, er svær at afgøre, men på det tidspunkt, har man endnu ikke klart definerede regler for, hvornår man kan erklære et menneske for død

Den i det hele taget neurotiske H.C Andersen er én af dem, der er bange. Angiveligt ligger der altid en papirlap ved hans seng: ”Jeg er kun skindød!”

Men denne episode handler ikke om ham – men derimod om den 19-årige Giertrud Birgitte Bodenhoff,  en af Europas rigeste kvinder, enke efter tømmerkongen Andreas Bodenhoff – og den handler om Assistens Kirkegård.

 

Fortalt af Berit Freyheit

Her finder du en litteraturliste

Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

82

Da polio lammede København 1952-53

I denne episode skal du om den største polioepidemi Danmark i 1952. Især København var hårdt udsat. Polioen angreb mest børn og unge, og de fleste blev indlagt på Blegdamshospitalet i København. 

Og det er også  her anæstesilægen Bjørn Ibsen revolutionerede behandlingen af polioramte. Og med den nye intensive behandling faldt antallet af døde fra 90 procent til 10.

I dag omtales Blegdamshospitalet som ’intensiv- og anæstesispecialets vugge’ – og ’The Copenhagen Epidemic’ anses for en medicinhistorisk milepæl.

Professor Bjørn Ibsen var med til at udvikle et medicinsk speciale – og give det præstige og opmærksomhed.

Du kommer også til at høre om den unge polioramte digter Rosa Abrahamsen, som bliver et landskendt forbillede og så bruges aktivt i den senere vaccinationsindsats.

 

Fortalt af Berit Freyheit

Her finder du en litteraturliste

Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

81

Stjerneballerinaen - forvandlet til et gennemsigtigt spøgelse.

Minisode 3: Elna Lassen danser for Den Kongelige Ballet. Lassen. Hun betragtes som et kæmpetalent, også af udlandet.

Hun var som besat af en rasende danse-dæmon, hun syntes optændt af en indre ild, der piskede hende op og gav hende den uro, der dirrede gennem hendes dansekunst.

Men hun bruger alt for mange penge og helbredet skranter.  Og ægteskabet? Det virker i det mindste lykkeligt. Indtil hun finder ægtemanden i seng med den stenrige arving Erna Hamilton.

I 1930 finder hun ægtemandens pistol frem.

Fortalt af Berit Freyheit

Her finder du en litteraturliste

Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Den lille flygeltrold - hvorfor er lykken så lunefuld?

Minisode 2: Karen Jønsson er pianist, komponist, skuespillerinde og sangerinde. Og det er ikke altid let at være ambitiøs i branchen, når man har større ambitioner end at vise ben eller smile sødt.

Karen kærlighedsliv er heller ikke let - og sladren løber.

Som der står i den mest kendte af de sange, hun skriver melodi til:

Hvorfor er lykken så lunefuld,
og hvorfor er glæden så kort?
Ak, ofte er livet så meningsløst hårdt.

 

Fortalt af Berit Freyheit

Her finder du en litteraturliste

Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Da diktaturet holdt pause - Berlin 1936 og de danske idrætsorganisationer

Skal vi tage med i de olympiske lege i Berlin 1936 - eller ej? Idrætsorganisationerne står fast på at sport og politik ikke må blandes sammen. Men hvad så med de jødiske sportsfolk?

3956 atleter fra 49 nationer deltager – Danmark stiller med 106 mandlige og 16 kvindelige sportsfolk.

Blandt de 16 kvinder – er der to ganske unge og ganske populære svømmepiger,

1800 journalister fra 59 lande gør De olympiske Lege i Berlin til den største mediebegivenhed nogensinde.

Men Berlin ligner altså ikke helt sig selv. Byen er blevet en propaganda-kulisse – symbolet på et venligt, åbent og fredeligt Tyskland.

Lukker de danske idrætsorganisationer øjnene for den nazistiske virkelighed – og hvad stiller man op, når tyskerne pludselig besætter Danmark? Spiller man med – eller mod?

Fortalt af Berit Freyheit

Her finder du en litteraturliste

Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

80